Sådan laver du en lovpligtig APV — trin for trin (2026)

Hvad er en APV — og hvem skal have en?

En arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i din virksomhed. Kravet står i arbejdsmiljølovens paragraf 15a: alle virksomheder med ansatte skal have en skriftlig APV. Det gælder også, hvis du kun har én medarbejder, en deltidsansat eller en ungarbejder.

APV'en skal være skriftlig (papir eller digitalt), den skal være tilgængelig for både medarbejdere og ledelse, og medarbejderne skal inddrages i arbejdet med den. Har virksomheden 10 eller flere ansatte, sker inddragelsen typisk gennem arbejdsmiljøorganisationen (AMO).

Hvor tit skal APV'en fornys?

Hovedreglen er enkel: APV'en skal revideres mindst hvert 3. år. Men 3-års-fristen er et minimum. I skal også opdatere APV'en, når der sker ændringer i arbejdet, som har betydning for arbejdsmiljøet — for eksempel:

• I flytter til nye lokaler eller bygger om
• I indfører nye maskiner, kemikalier eller arbejdsprocesser
• I omorganiserer, fyrer eller ansætter mange på kort tid
• I får ny viden om en risiko, fx efter en arbejdsulykke

En APV, der bare ligger i skuffen og bliver 3 år gammel, opfylder altså ikke lovens ånd — den skal afspejle arbejdet, som det ser ud nu.

De fem faser

Loven giver metodefrihed: I bestemmer selv, hvordan I griber APV'en an, så længe den opfylder kravene om kortlægning, risikovurdering, inddragelse af sygefravær, handlingsplan og opfølgning. Arbejdstilsynets anbefalede metode er de fem faser, og den er et godt udgangspunkt for de fleste små og mellemstore virksomheder:

1. Kortlægning: Identificér arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Brug spørgeskemaer, walk-throughs eller dialogmøder — og husk både det fysiske (støj, ergonomi, kemi, indeklima) og det psykiske arbejdsmiljø.
2. Beskrivelse og vurdering: Beskriv de problemer, I fandt, og vurdér hvor alvorlige de er. Hvad er årsagen, hvem er berørt, og hvor stor er risikoen?
3. Inddragelse af sygefravær: Vurdér, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær. I skal ikke analysere den enkeltes fravær — kun om arbejdet kan være en del af forklaringen.
4. Prioritering og handlingsplan: Beslut, hvilke problemer I løser først, hvem der er ansvarlig, og hvornår det skal være løst. Handlingsplanen er skriftlig og er kernen i APV'en.
5. Opfølgning: Aftal, hvordan og hvornår I følger op på handlingsplanen. Blev problemerne faktisk løst? Opfølgningen er den fase, flest glemmer — og en af de første ting, Arbejdstilsynet spørger til.

Glem ikke den psykiske APV

Det psykiske arbejdsmiljø skal med i APV'en på lige fod med det fysiske. Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø stiller konkrete krav om at forebygge blandt andet:

• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
• Høje følelsesmæssige krav (fx i arbejde med mennesker)
• Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
• Vold og trusler

I praksis betyder det, at jeres kortlægning skal indeholde spørgsmål om trivsel, samarbejde, ledelse og krænkende adfærd — ikke kun om stole, skærme og støj.

Hvad kigger Arbejdstilsynet efter?

Arbejdstilsynet skal ikke godkende jeres APV, men de fører tilsyn med, at I har lavet den korrekt. Ved et tilsynsbesøg kigger de typisk efter:

• Findes den? En skriftlig APV, der er tilgængelig på arbejdspladsen.
• Er den aktuel? Højst 3 år gammel — og opdateret efter væsentlige ændringer.
• Dækker den arbejdet? Alle relevante arbejdsmiljøforhold, inklusive det psykiske arbejdsmiljø og eventuelle kemiske risici.
• Er sygefravær inddraget?
• Er der en handlingsplan? Med prioritering, ansvarlige og deadlines — og tegn på reel opfølgning.
• Er medarbejderne inddraget? De spørger ofte medarbejderne direkte.

Mangler APV'en helt, eller er den utilstrækkelig, giver Arbejdstilsynet typisk et påbud med frist. Efterkommer I ikke påbuddet, kan det ende med bøde. Vigtigst er dog, at en god APV faktisk forebygger ulykker, nedslidning og sygefravær — det er derfor, kravet findes.

De fem typiske fejl

Når APV'er underkendes ved tilsyn eller ikke virker i praksis, er det næsten altid en af disse fem:

• Den psykiske del mangler eller består af ét enkelt trivselsspørgsmål.
• Ingen handlingsplan — kortlægningen findes, men der står ikke, hvem der gør hvad hvornår.
• Ingen opfølgning — handlingsplanen blev skrevet og derefter aldrig åbnet igen.
• Medarbejderne kender den ikke — APV'en er lavet af ledelsen alene, og det opdager tilsynsførende hurtigt.
• Den dækker ikke hele virksomheden — lageret, hjemmearbejdspladserne eller nattevagten blev sprunget over.

Alle fem er lette at undgå, hvis processen er sat i system fra starten.

Sådan kommer du i gang

En realistisk plan for en SMV ser sådan ud:

1. Udpeg en ansvarlig og informér medarbejderne om processen.
2. Send et kort spørgeskema ud, der dækker fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
3. Gennemgå svarene, suppler med en rundering, og saml problemerne i en liste.
4. Prioritér, lav handlingsplanen, og sæt navne og datoer på.
5. Læg en fast opfølgningsdato i kalenderen — fx hvert halve år.

Regn med, at første gennemløb tager nogle uger fra spørgeskema til færdig handlingsplan. Genbesøg derefter APV'en løbende i stedet for at starte forfra hvert tredje år.

Sådan hjælper Verkta

I Verktas APV-modul får du færdige spørgeskemaer, der dækker både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, automatisk indsamling af svar, og en handlingsplan hvor ansvar og deadlines følges op med påmindelser. Systemet holder styr på 3-års-fristen for dig, så APV'en aldrig når at blive forældet. Du kan prøve det gratis i 14 dage.