Om Verkta
Compliance-software til virksomheder, der har bedre ting at tage sig til end compliance.

Jeg hedder Jonas Jensen, og Verkta er mit. Til daglig arbejder jeg som SAP-konsulent hos produktions- og logistikvirksomheder, og det er der, idéen kommer fra.
I de virksomheder så jeg det samme igen og igen. Store systemer til lager og økonomi, men APV'en lå i et regneark, arbejdsulykkerne i en mailtråd, og whistleblowerordningen var købt dyrt hos en tredjepart, fordi loven krævede den. Ingen havde tid til compliance, og ingen havde lyst til at betale for fire systemer, der ikke talte sammen.
Så jeg byggede det selv. Verkta samler det lovpligtige ét sted, til en pris, der står på hjemmesiden, og uden binding. Det er bevidst holdt enkelt, fordi de fleste ikke har brug for mere.
Verkta er nyt. Vi åbnede i 2026, og kundelisten er kort endnu. Det skjuler jeg ikke, og det er også en del af forklaringen på prisen. Til gengæld får I én, der kender koden, læser hver eneste mail og retter tingene selv.
Skriv direkte til mig: jonas@verkta.com
Det kan I holde os op på
Svar inden for 24 timer
Skriv til os på hverdage, og I hører fra et menneske inden for 24 timer. Oftest meget hurtigere.
Ingen binding
Månedlig betaling, opsig når som helst. Jeres data kan eksporteres før, under og 90 dage efter.
Offentlige priser
Prisen står på hjemmesiden. Den samme for alle, uden 'ring for tilbud'.
Åben roadmap
I kan altid se, hvad vi har bygget, bygger nu og har planlagt, og ønsker fra kunder vejer tungest.